Om at gå til psykolog

Afhængig af hvem man er og hvilke vanskeligheder man har, kan man gribe samtalerne an på forskellige måder. Nogle vil gerne kigge specifikt på en afgrænset problematik, imens andre gerne vil brede livet ud og i højere grad lade komme, hvad kommer, og dér måske i højere grad orientere sig mod eksistentielle eller selvudviklingsorienterede mål.

Uagtet hvordan man vælger at arbejde sig frem, er det at gå ind i et psykoterapeutisk forløb at vælge at folde dele af sit liv ud sammen med et andet menneske, som man ikke i forvejen står i relation til. For mange indebærer det en mulighed for at udtrykke og blive klogere på noget af det, man finder vanskeligt eller umuligt at dele med andre. Det indebærer et håb om, at den person, man sidder over for, kan støtte en på vejen videre frem.

At gå ind i et psykoterapeutisk forløb er således også at vælge at træde ind i en sårbar position, hvor man på forhånd forsøger at opgive noget af den kontrol eller nogle af de til tider lidt fastlåste overbevisninger, vi alle bringer med os igennem vores liv. Det er at invitere et andet menneske til at være med på sidelinjen – ikke mindst i forhold til nogle af de ting, som vi selv kan have svært ved at forstå og komme videre fra.

For nogle mennesker vil det føles som – og være – en særlig modig gerning, netop fordi det fordrer en måske uprøvet grad af åbenhed overfor et andet menneske. At udvikle en åbenhed og fortrolighed med et andet menneske er ikke noget, der kommer af sig selv. Det forudsætter, at der udvikles en tillid, i dette tilfælde imellem klienten og psykologen. Af samme grund forudsættes en særlig høj grad af etik fra psykologens side, således at den sårbarhed, man som klient møder op med, bliver taget godt vare på.

Læs evt. mere om lovgivning og etik under Godt at vide