En mindre gruppe af mennesker støder i løbet af livet på en særlig alvorlig type af vanskeligheder, som gør, at det at navigere igennem livet i kortere eller længere tid kan blive en særlig stor og smertefuld udfordring.
Det kan betyde, at de kan få brug for at være i kontakt med psykiatrien, enten ved indlæggelse, ved ambulante behandlingstilbud (f.eks. OPUS, som er et behandlingssted for unge mennesker med psykoselidelser) eller ved kontakt med en privatpraktiserende psykiater.
Der er desværre en udpræget tendens til at psykiatrien, som i nogle situationer er både nødvendig og hjælpsom for en del mennesker i deres kamp med psykisk lidelse, ikke formår at tilbyde tilstrækkelig behandling blandt andet i form af samtaler med en psykolog. Vi tror på, at tid til samtale er en afgørende og nødvendig del af det at få det bedre. Det at føle sig set og forstået og at mærke, at der er tid til at komme omkring de ting, som optager ens sind, har en betydelig effekt på lindring og på det at komme sig.
De særlige problemer sindslidende kæmper med kan f.eks. være at høre stemmer eller lyde eller se eller mærke ting, som de ikke deler med andre mennesker (hallucinationer), ). Der kan også være tale om særlige tanker eller ideer (vrangforestillinger), som eksempelvis at føle sig forfulgt. Hallucinationer og vrangforestillinger er kendetegnet ved, at de ikke har deres rod i den virkelighed, som deles med andre mennesker. Nogle kan opleve, at deres tanker ikke er deres egne, at nogen ligesom har plantet tanker i deres hoved, eller at de kan læse andre menneskers tanker eller gøre folk ondt ved for eksempel at tænke dårligt om dem. Man kalder denne form for symptomer for ”psykose”.
Det er langt fra alle mennesker med en sindslidelse, der har psykotiske oplevelser.
Nogle mennesker med sindslidelser mangler måske i ekstrem grad energi til at foretage sig de ting, de egentlig gerne vil og kan måske ikke planlægge dagligdagen på samme måde som tidligere. Nogen kan opleve verden som et kaotisk og alt for krævende sted at være, hvor ustabiliteten både på den indre og den ydre bane kan skabe stor utryghed og gøre det svært at føre noget til ende. Nogle kan lide af gentagne og invaliderende depressioner eller af bipolær sindslidelse, som er kendetegnet ved stemningssvingninger imellem depression og mani.
Har man ikke i tilstrækkelig grad overskud og tillid, opfattes meget som truende, og en opdeling af verden i sort og hvid, hvor nuancerne går tabt, kan være en konsekvens og gøre livet særligt vanskeligt at færdes i.
Oveni de nævnte symptomer er mange plaget af almenmenneskelige følelser som skyld, skam, ensomhed, sorg over tab af værdighed, fremtidsdrømme med mere. En eksistentiel angst kan blive fremtrædende. Det ville alle, hvis de mødte den sindslidendes vilkår på livets vej, være i overhængende risiko for at plages af, i højere grad end de (måske) er i forvejen.
For de fleste vil det at leve med en sindslidelse tilføre livet en ekstra smertefuld dimension, hvilket blandt andet ses ved det forhold, at selvmordsrisikoen blandt sindslidende er større end i resten af befolkningen.
Nogle, og heldigvis ikke så få som mange fordomme vil, slipper af med deres symptomer i løbet af årene. En del vil fortsætte med at have forskellige symptomer, som i større eller mindre grad påvirker deres hverdag, og de fleste finder med tiden måder at finde sig til rette med de særlige udfordringer, som er stødt til. Mennesker med en sindslidelse har, ligesom alle andre mennesker, mulighed for at arbejde med sig selv og opnå større indsigt i egne tanker og forholdemåder. Dette kan bidrage til en tiltagende glæde ved og ydmyghed over for livet.
Rejsen hen imod bedring (læs nedenfor om ”Recovery”) er for de fleste sindslidende lang og smertefuld, ikke mindst fordi mange må gå vejen alene og i afsondrethed. Vi er endnu som samfund ikke nær gode nok til at forstå og støtte denne gruppe mennesker – hverken privat, på arbejdsmarkedet eller i kommunalt og statsligt regi.
Mange mennesker, som har været indlagt på et psykiatrisk hospital, får ikke automatisk den nødvendige støtte umiddelbart efter et indlæggelsesforløb, og en del føler sig ensomme og svigtet af såvel deres nære omgivelser, som kan have vanskeligt ved at forholde sig til situationen og som også mangler støtte fra systemet, og af det omgivende samfund, som alt for ofte ikke har tilfredsstillende støtteforanstaltninger (læs i øvrigt Mari Anns artikel om sindslidende og psykologhjælp www.information.dk/153131).
(Læs mere om de forskellige sindslidelser på Psykiatrifondens hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk)
Begrebet ”Recovery” er blevet stadigt mere fremtrædende i forståelsen af psykiske lidelser. Recovery var og er en tiltrængt holdning til mange af vores alvorligste sindslidelser, ikke mindst skizofreni, som fremhæver muligheden for ”at komme sig” (recover) efter alvorlig sindslidelse. Vi har i mange år troet – og det gør mange stadig fejlagtigt – at muligheden for at leve et godt og tilfredsstillende liv for altid vil være borte, hvis man f.eks. har fået stillet diagnosen skizofreni. Mange ser billeder for sig af mennesker i voldsomme psykoser med aparte udseende og kropspositurer eller ser for sig farlige mennesker, som er på kanten til at begå mord. Dette er meget langt fra at være et retvisende billede, men et udtryk for et ekstremt forenklet syn, som alene baserer sig på mangelfuld viden og fordomme.
(se FAPshjemmeside: www.psykiatribrugere.dk eller www.bedrepsykiatri.dk under ”Godt at vide”)
Det at give den rette hjælp fra begyndelsen er ikke nemt. Det er det blandt andet ikke, fordi det ikke er nemt at finde ud af, hvor ”begyndelsen” er. For nogle rækker den helt tilbage til skoletiden. For andre kommer en debut med eksempelvis psykose, relativt pludseligt i de tidlige eller lidt senere voksenår, og de forandringer, som finder sted, er så tydelige, at en del vil søge hjælp relativt hurtigt. Der gøres i disse år en særlig indsats for at opdage børn og unge med begyndende sindslidelser tidligere end før, men det er en vanskelig opgave og en opgave som tager tid. Der er forskningsmæssigt belæg for, at en tidlig indsats over for psykiske lidelser er en stor fordel og en hjælp til at komme sig helt eller delvist for mange. Der er forskellige tiltag i gang (blandt andet inden for psykiatrien) som retter sig mod unge med sindslidelser (se f.eks. OPUS´ hjemmeside: www.opus-kbh.dk).
Psykoterapi med sindslidende er ligeså mangfoldig og forskellig som psykoterapi med andre mennesker. For mange handler det om at etablere et møde med et andet mennesker, hvor man føler sig set, og hvor man gradvist selv kan begynde at se, acceptere og tackle den situation, man står i.
Mange mennesker med en sindslidelse har god gavn af psykoterapeutiske samtaler. Ligesom for alle andre menneskers vedkommende baserer et psykoterapeutisk forløb sig blandt andet på viljen og modet til at kigge på de forhold, som gør tilværelsen vanskelig og uhåndterbar. Disse egenskaber er sindslidende i ligeså forskellig grad i besiddelse af, som andre mennesker. Når dette er sagt, stilles der ikke nogle krav til, at man skal grave dybt i fortiden eller krænge sit inderste ud. Det er vigtigt i et psykoterapeutisk forløb at respektere, at det er klienten, der afgør, hvad og hvor meget vedkommende vil fortælle. For nogle er det særdeles angstprovokerende at gøre sig for sårbar over for et andet menneske – den slags tager den tid, det tager.
I et psykoterapeutisk forløb er det altid en afvejning, hvor meget terapeuten skal tale. En del mennesker kan have svært ved at udholde, hvis for meget initiativ ligger på deres skuldre og har måske negative erfaringer med samtaler, hvor samtalepartneren ikke har været tydelig nok. Derfor kan det af og til være en fordel, at vi som terapeuter er mere aktive i samtalen, så klienten ikke kommer til at føle sig overladt til sig selv og efterlades med en følelse af for stort ansvar for samtalens fremdrift.
Det vil i nogle tilfælde være en god idé at etablere en form for samarbejde med andre behandlende instanser eksempelvis psykiater eller egen læge. Det er dog helt op til klienten om dette samarbejde skal etableres, og det er ikke en forudsætning for psykoterapeutiske samtaler. Nogle har det faktisk bedre med at holde samtaler med psykolog adskilte fra den psykiatriske behandling, og det skal der selvfølgelig herske respekt om.
Unge mennesker som rammes af sindslidelser kan, sideløbende med den behandling de i øvrigt får (f.eks. medicinsk og praktisk), have stor glæde af psykoterapeutiske samtaler.
Der er mulighed for at inddrage pårørende i nogle af samtalerne, hvis der måtte være brug for det.
Hvis du lever med en sindslidelse eller for nylig er blevet diagnosticeret med en, og du har spørgsmål eller andet, du gerne vil drøfte med os, er du altid velkommen til at ringe. Hvis ikke vi kan komme til telefonen med det samme, ringer vi tilbage til dig, du skal blot efterlade en besked med navn og telefonnummer på vores telefonsvarere eller skriver os en sms. Der tages ikke honorar for samtaler over telefonen, med mindre vi aftaler det, eksempelvis ved gentagne samtaler.
Gry Aaberg
Tlf. 28723204
gryaaberg@gmail.com
Mari Ann Sander Molano
Tlf. 21684052
mariannmolano@gmail.com
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7a
2000 Frederiksberg
Rutevejledning
Privatlivspolitik
Mari Ann Sander Molano
Tlf. 21684052
mariannmolano@gmail.com
Gry Aaberg
Tlf. 28723204
gryaaberg@gmail.com
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7a
2000 Frederiksberg
Læs om vores
privatlivspolitik
her.
Denne hjemmeside bruger cookies for at skabe den bedste brugeroplevelse for dig.
Læs mere her.