Sindslidende, unge og psykose

De særlige problemer sindslidende kæmper med kan f.eks. være at høre stemmer eller lyde eller se eller mærke ting, som de ikke deler med andre mennesker (hallucinationer), ). Der kan også være tale om særlige tanker eller ideer (vrangforestillinger), som eksempelvis at føle sig forfulgt. Hallucinationer og vrangforestillinger er kendetegnet ved, at de ikke har deres rod i den virkelighed, som deles med andre mennesker. Nogle kan opleve, at deres tanker ikke er deres egne, at nogen ligesom har plantet tanker i deres hoved, eller at de kan læse andre menneskers tanker eller gøre folk ondt ved for eksempel at tænke dårligt om dem. Man kalder denne form for symptomer for ”psykose”.

Det er langt fra alle mennesker med en sindslidelse, der har psykotiske oplevelser.

Nogle mennesker med sindslidelser mangler måske i ekstrem grad energi til at foretage sig de ting, de egentlig gerne vil og kan måske ikke planlægge dagligdagen på samme måde som tidligere. Nogen kan opleve verden som et kaotisk og alt for krævende sted at være, hvor ustabiliteten både på den indre og den ydre bane kan skabe stor utryghed og gøre det svært at føre noget til ende. Nogle kan lide af gentagne og invaliderende depressioner eller af bipolær sindslidelse, som er kendetegnet ved stemningssvingninger imellem depression og mani.

Har man ikke i tilstrækkelig grad overskud og tillid, opfattes meget som truende, og en opdeling af verden i sort og hvid, hvor nuancerne går tabt, kan være en konsekvens og gøre livet særligt vanskeligt at færdes i.

Oveni de nævnte symptomer er mange plaget af almenmenneskelige følelser som skyld, skam, ensomhed, sorg over tab af værdighed, fremtidsdrømme med mere. En eksistentiel angst kan blive fremtrædende. Det ville alle, hvis de mødte den sindslidendes vilkår på livets vej, være i overhængende risiko for at plages af, i højere grad end de (måske) er i forvejen.

For de fleste vil det at leve med en sindslidelse tilføre livet en ekstra smertefuld dimension, hvilket blandt andet ses ved det forhold, at selvmordsrisikoen blandt sindslidende er større end i resten af befolkningen.

Nogle, og heldigvis ikke så få som mange fordomme vil, slipper af med deres symptomer i løbet af årene. En del vil fortsætte med at have forskellige symptomer, som i større eller mindre grad påvirker deres hverdag, og de fleste finder med tiden måder at finde sig til rette med de særlige udfordringer, som er stødt til. Mennesker med en sindslidelse har, ligesom alle andre mennesker, mulighed for at arbejde med sig selv og opnå større indsigt i egne tanker og forholdemåder. Dette kan bidrage til en tiltagende glæde ved og ydmyghed over for livet.

Rejsen hen imod bedring (læs nedenfor om ”Recovery”) er for de fleste sindslidende lang og smertefuld, ikke mindst fordi mange må gå vejen alene og i afsondrethed. Vi er endnu som samfund ikke nær gode nok til at forstå og støtte denne gruppe mennesker – hverken privat, på arbejdsmarkedet eller i kommunalt og statsligt regi.

Mange mennesker, som har været indlagt på et psykiatrisk hospital, får ikke automatisk den nødvendige støtte umiddelbart efter et indlæggelsesforløb, og en del føler sig ensomme og svigtet af såvel deres nære omgivelser, som kan have vanskeligt ved at forholde sig til situationen og som også mangler støtte fra systemet, og af det omgivende samfund, som alt for ofte ikke har tilfredsstillende støtteforanstaltninger (læs i øvrigt Mari Anns artikel om sindslidende og psykologhjælp www.information.dk/153131). 

(Læs mere om de forskellige sindslidelser på Psykiatrifondens hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk)