Om Mari Ann Sander Molano

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet under Velfærdsministeriet.

Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket vil sige, at jeg tager imod henvisninger fra egen læge.

Jeg har igennem det meste af mit voksne liv arbejdet psykoterapeutisk med mennesker, eller, som jeg godt kan lide at udtrykke det: samarbejdet med mennesker omkring de forhold i deres liv, som de er optaget af eller lider under.  Jeg var allerede som ganske ung fascineret af den menneskelige psykes kompleksitet, herunder af vejene imod psykologisk forandring og lindring af psykisk smerte. Dette førte mig tidligt på sporet af psykologien som den professionelle vej i mit liv.

Jeg har igennem årene, såvel i mit faglige som i mit personlige liv, mødt mange mennesker, hvis tanker, opdagelser og erfaringer med livet – i kombination med mine egne – har hjulpet mig til at se og forstå mere og mere af det, livet er: en livslang læring i at leve det liv, som vi finder, er bedst for os, og som rammerne i vores liv giver mulighed for. En læring, som må erfares på egen krop igennem såvel små som store oplevelser, igennem samvær med de mennesker, vi møder på vores nære og fjerne vej, når vi arbejder, rejser, stifter familie, bliver syge osv.

Med til at skabe sig erfaringer hører refleksionen – over fremtiden, fortiden og nutiden, over andre og over os selv. Hermed kan vi blive bedre til at handle i overensstemmelse med vores ønsker og muligheder. Nogle foretrækker at reflektere over det personlige liv i enerum, andre reflekterer bedst sammen med andre. Man kan ikke på forhånd sige, at det ene er bedre eller rigtigere end det andet. Ikke desto mindre viser det sig, at der er stunder i livet, hvor rigtig mange søger en særlig form for nærvær med et andet menneske, f.eks. her på vores breddegrader en psykolog. Der vil typisk være tale om tidspunkter i livet, hvor det bliver genstridigt og uforståeligt, og hvor usikkerheden over, hvordan vi kommer videre, bliver særligt stor og smertefuld.

Psykologisk teori og refleksionen over den er en vigtig ballast for mig i mit arbejde. Ikke desto mindre er det vigtigt for mig, at min teoretiske bagage hele tiden går hånd i hånd med praksis. Her mener jeg både praksis fra mit faglige liv som psykolog men så sandelig også fra mit personlige liv. Jeg er af den overbevisning, at der, hvor vi som mennesker lærer mest om det at være menneske, det at være i smerte og glæde og det at lindre os selv og andre, er igennem det levede liv og ikke igennem bøger og teorier. Vores viden om os selv er ikke en læring, som kan bibringes os ved at søge opskriften på ”det rigtige liv”, selvom vi af og til måske kan forfalde til at tro det og kan blive forvirrede af al den snak om, hvad man ”bør” og ”ikke bør”.